Råd
Medindflydelse
Medbestemmelse og lokalt demokrati er sammen med den løbende dialog mellem borgerne, pårørende og centrenes medarbejdere med til at skabe et godt og trygt miljø, samt et godt samarbejde.
Også i den sammenhæng har de lokale brugerråd og beboer- pårørenderåd en vigtig og central rolle.
Rådene er den nære og aktive dialog- og samarbejdspartner, når der skal udvikles og gennemføres forskellige aktiviteter.
Derfor opfordres såvel borgere som pårørende til aktiv at deltage i rådenes arbejde, herunder at lade sig vælge som rådsmedlem.
Brugerråd
Brugerrådene ved Område Viby-Højbjerg er vigtige samarbejdspartnere, og er med til at sikre den løbende dialog mellem borgere og centrenes medarbejdere. Gennem dialogen opbygges et tillidsforhold, hvor ideer og meninger udveksles med det mål at skabe en levende organisation, hvor alle føler sig trygge og hvor medbestemmelse og indflydelse er en selvfølgelig del af hverdagen.
Brugerrådene er desuden aktive i forhold til aktiviteter og tilbud på lokalcentret.
Beboer-pårørenderåd
Beboer-pårørenderådene har fokus på hverdagslivet og trivslen i plejeboligerne. Samarbejdet mellem personalet og rådene er af afgørende betydning. Udover indflydelse på dagligdagen i plejeboligerne, er beboer-pårørenderådene aktive ved tilrettelæggelse og afholdelse af forskelligartede arrangementer, som er med til at sætte kolorit på hverdagen.
Ved Område Viby-Højbjerg er der aktive beboer-pårørenderåd ved plejeboligerne Egely, Madsbjerg, Borgvold, Kongsgården og Hestehavehusene.
Beboere i plejeboliger og deres pårørende kan vælges til beboer-pårørenderådene.
Du finder de lokale råd under hvert lokalcenter